Om 45Minutter

45Minutter udgiver bøger og kurser, som er relateret til kreativitet og den kreative skriveproces. Produkterne er ikke blot målrettet forfattere, men alle der skal formulere sig og fange andres interesse via det skrevne ord.

Kurser fra 45Minutters ligger i kategorien Nano Learning, dvs. opgaverne tager typisk 2 til 15 minutter at løse, løfter hurtigt kursistens vidensniveau og er målrettet kun et emne.

Opgaverne kræver desuden ingen forudgående viden. De kan løses enkeltvis og er uafhængige af tidligere og efterfølgende opgaver. Opgaverne kan ligeledes indgå i en kursusrække, men en kursusrække, der kan afbrydes og genoptages, uden det har betydning for udbyttet af kurset. Dette giver maksimal frihed til at lære, når og hvor det passer bedst, samt når behovet for viden er aktuelt.

Bøger fra 45Minutter er designet til at dække et emne og er designet som arbejdsbøger. Det vil sige, at der er plads til at skrive noter, tegne og skrive kommentarer. Desuden er bøgerne designet, så læseren kan sammenstykke elementer fra bøgerne med egen viden og fremgangsmåde og derved skræddersy sin egen proces.

Fleksibilitet i brugerens tilgang til læring og selve brugen af produkterne er nøgleordet hos 45Minutter. Læring er på brugerens præmisser.